Juniorklub i Bevtoft 
Går du i 4.-6. klasse efter sommerferien? Er du blevet for stor til SFO – og kan eftermiddagene derhjemme
godt blive lidt kedelige? Så er der godt nyt! Efter sommerferien åbner Bevtoft UIF i samarbejde med Lærvium en
juniorklub, hvor du kan hygge dig med vennerne og have det sjovt!
Hvad kan man lave i juniorklubben?
- Spille sjove spil
- Lege i hallen
- Være kreativ
- Se film
- Bål og outdoor
- Lave lektier i ro og fred
- ... og meget mere!
Der vil altid være minimum 2 frivillige voksne til stede, som glæder sig til at være sammen med jer.
Åbningstider & Praktisk info:
- Vi åbner onsdag d. 13. august
- Derefter åbent hver mandag og onsdag kl. 14.00–16.00 (Lukket i uge 42)
- Vi holder til i cafeteriaet og hallens område
Pris og betaling:
- 800 kr. pr. halvår (eller 30 kr. pr. gang) *
- Tilmelding og betaling sker via vores hjemmeside, www.buif.dk
- Snacks kan købes i cafeteriaet. Du kan betale kontant eller få dine forældre til at overføre et beløb,
som du kan bruge over tid.
Regler i juniorklubben:
- Når du er i klub, bliver du i klubben (ingen ture ud af området)
- Madpakke og drikkedunk må medbringes – alt andet kan købes
- Mobil må gerne komme med – men vi ser helst, at den bliver i tasken
- Og vigtigst af alt: Vi skal have det SJOVT!
Vi glæder os til at se dig i juniorklubben! Kom og vær med til en masse fede eftermiddage!
Ved spørgsmål kan Tine Hansen kontaktes på tlf. nr. 50505311
*Er man økonomisk trængt, kan man søge støtte til betaling ved Bevtoft Menighedspleje.
Dokumenter